Hvordan opleves byens rum når man sætter kroppens sanser i spil? Og hvordan kan man bruge viden om menneskets sanser til at designe byrum der er trygge og behagelige at opholde sig i?
Kom med arkitekt og SeaRangers formidler Sofie på en sanselig byvandring hvor vi undersøger, hvordan kroppens sanser former vores oplevelse af byen, og hvordan byens rum og arkitektur kan skabe bestemte sanseindtryk. Undervejs undersøger vi gennem forskellige øvelser og dialog, hvordan materialer, former, lys og skala påvirker vores opfattelse af forskellige byrum. Vi lytter til byens lyde, dufter, smager, kigger og mærker, hvordan vind og vand og er med til at skabe forskellige stemninger.
En anderledes byvandring for dig, der har lyst til at sænke tempoet, skærpe sanserne og opleve Aarhus Ø med nye øjne.
En del af Aarhus Arkitekturuge 2026.
Er du årskortholder? Så kan du købe din billet til reduceret pris her.
Billede: Christian Brink Christensen, Udkig fra Riis Skov mod det yderste af Aarhus Ø, 4. september 2022. AarhusArkivet, Arkiv ID 000497628. CC BY.