Få Øje på: Solformørkelse

Få øje på: Solformørkelse

Oplev et sjældent naturfænomen fra byens højeste udsigtspunkt

Onsdag den 12. august inviterer Aarhus Øje til en helt særlig aften, når Månen bevæger sig ind foran Solen og skaber en markant solformørkelse over Danmark.

Fra toppen af Lighthouse får du en enestående udsigt over Aarhus, mens himlen forandrer sig, og op mod 83–88 % af Solen bliver dækket.

Dørene åbner for deltagere med solformørkelsesbillet kl. 18.00. Fra kl. 19.00 vil en formidler fortælle om, hvorfor solformørkelser opstår, hvordan de har fascineret mennesker gennem historien, og hvad der gør netop denne formørkelse særlig.

Solformørkelsen forventes at forløbe således:

Start: kl. 19.10
Maksimum: ca. kl. 20.03–20.05
Slut: kl. 21.00

Ved ankomst får alle deltagere udleveret solformørkelsesbriller, så fænomenet kan opleves sikkert. 

Billetpris: 79 kr.
Prisen inkluderer adgang til Aarhus Øje og et par solformørkelsesbriller.